Ring på 48 24 15 99      Akuttelefon 20 67 62 32

Ring på 48 24 15 99 
Akuttelefon 20 67 62 32

Kloakreparation
- Så rørene spiller

Vi afhjælper alle former for problemer i kloakken, så du
undgår gener. Fra rotter i rørene, stoppede afløb, lugtgener,
utætheder eller andet. Vores udgangspunkt er altid, at du
hurtigt skal være problemfri, og vi har prøvet det meste.
Det betyder hurtig eksekvering og god service for dig. For
din kloak skal bare fungere.
Som certificeret kloakmester er vi din garanti for korrekt
udført udbedring, servicering og etablering.

 

Står du i lort til halsen?

Vi kan hjælpe dig akut. Ring til os på 20 67 62 32, og haster det lidt mindre så udfyld formularen.

Din kloak- dit ansvar

Uanset om utætheder eller andre defekter skyldes rotter, tæring eller andet, så giver TV- inspektion syn for sagen. Med 360 graders video og et kabelført kamera er det let at finde fejlene.
Det er dit ansvar, at kloakken fungerer, men det er ofte først, når noget er helt galt under jorden, at problemerne bliver synlige over. Vi sørger for service, så du undgår overraskelser, for vedligeholdte rør angribes mindre af rotter og holder bedre, og samtidig er reparationer langt dyrere end vedligehold. Men er uheldet ude, rykker vi selvfølgelig hurtigt ud med målrettet problemknusning.

Slut med rotter og skader

Forebygning og punktrenovering kan betyde, at omfangsrige reparationer kan undgås. For tidens tand, rotter og trærødder tærer på kloakrørene. Men med forebyggelse kan omfangsrige reparationer og udgravning erstattes af eksempelvis en strømpeforing eller punktrenovering, ligesom rottespærre kan holde rotterne væk fra der, hvor de ikke skal være.

Få syn for sagen

Du skal have den bedste og mest simple løsning på dine problemer, og her kan TV-inspektion hjælpe, da det betyder syn for sagen og præcis fejlfinding. For med TV-inspektion kan man med høj akkuratesse finde fejlens præcise lokation og dermed sætte lige så præcist ind med udbedring. I nogle tilfælde er det rigtige en strømpeforing eller punktrenovering i andre en slamsugning, højtryksspuling eller noget helt femte. Og din udfordring skal løses så let og effektivt som muligt.

Vi kan lave lidt eller meget

Vores udgangspunkt er altid dine ønsker og den gode dialog er i centrum. Vi rådgiver altid og kan sørge for alt fra den lille opgave til den store. Ønsker du, at vi står for papirarbejdet ift. kommune eller forsikringsselskab, laver tekniske tegninger, opmålinger eller tilladelser gør vi gerne det. For vi har stor erfaring også med alt det rundt om selve opgaven og skræddersyer løsninger til dine behov.

Vi klarer ærterne

De rigtige løsninger er afhængige af dine arealers særlige vilkår, og derfor er vores udgangspunkt din jordbund, område og forhold.

Med kommunernes nye krav om separatkloakering, hvor regn og spildevand skal ledes hver for sig, er der meget at forholde sig til. Vi er stærke inden for området omkring alternative løsninger og LAR, lokal afledning af regnvand. Så kontakt os, hvis du har brug for, at vi håndterer regnvandet på din grund. Vi har prøvet det meste og arbejder med både de helt små opgaver og de store.

Blandt andet:

• Brønde
• Rør
• Forsikringsskader
• Slamsugning & højtryksspuling
• LAR – regnvandsafledningsløsninger
• Faskine og andre LAR løsninger
• Pumpebrønde, bundfældningstanke, minirenseanlæg, nedsivningsanlæg & pilerenseanlæg
• Højvandslukkere & tilbageløbsstop
• Rottespærre & rottesikring
• TV-Inspektion
• Regnvandsanlæg

Vi glæder os også til at løse din opgave.